8 timer i Jylland - ungdomsklassen

Klassen her er for alle ryttere, som endnu ikke er fyldt 17 år på løbsdagen. Et hold skál bestå af tre ryttere og alle tre ryttere skal minimum gennemføre to runder på ruten for at holdet kan modtage placeringspræmie. Den samlede alder på holdets ryttere må ikke overstige 44 år på løbsdagen. Ungdom starter kl. 11.00 og slutter kl. 19.00. Når man tilmelder sig 8 timer ungdom er man automatisk tilmeldt All Inklusive.

Spørgsmål til klasser kan rettes til Torben på info@12timer.dk.

12 timer i Jylland - seniorklassen

Her skal alle rytterne være fyldt minimum 18 år på løbsdagen. Der er følgende klasser:

  • Solo mænd
  • Solo kvinder
  • Trio mænd
  • Trio kvinder
  • 4 ryttere mænd
  • 4 ryttere kvinder
  • 4 ryttere 180+
  • 4 personer emtb mix
  • 6 personer mix

Evtuelle mix-hold deltager i herreklassen. Husk 180+ er en modificeret veteranklasse. Her skal holdets fire ryttere i samlet alder på løbsdagen være 180 år eller mere. Der er ingen nedre aldersgrænse i klassen som i øvrigt er en herre/mix-klasse.

6 personers MIX klasser, er tiltænkt firmaer, som ønsker samvær og hygge.

4 personers E-MTB MIX her skal alle køre på E-MTB som ikke er tunet (max 26 km/t)

Soloryttere

Som solorytter har du visse fordele ved 12 timer i Jylland. Ved cykelvask og i madteltet kan du altid træde ind foran løbets øvrige deltagere, sagt med andre ord, så har du lov til at springe en eventuel kø over. Vi mener faktisk du er RØV sej og fortjener det.

Du får en anden farve armbånd, som viser du selvfølgelig har lov. Til soloryttere vil der i forbindelse med målområdet være opstillet borde til privat forplejning. Disse er placeret kort efter udkørsel på ny runde. Her kan eventuelle SOLO-hjælpere også foretage udleveringer af proviant til den enkle kører og service i begrænset omfang.

I forbindelse med skifteområdet vil vi opstille en tavle. På denne tavle vil vi flere gange i løbet af dagen opliste de 5 forreste ryttere i solo m/k. Dette således at du som konkurrence-indstillet solorytter kan holde øje med dine konkurrenter fra sporet.

E-MTB Powered by Specialized

Som noget nyt i 2019 testede vi muligheden for en E-MTB-klasse og det var en succes.

Deltagerne på E-MTB-cykler vil deltage i løbet på lige vilkår som resten af feltet, men være inddelt i deres helt egen klasse. Der vil kun være en klasse som er fire personers E-MTB MIX, det vil sige damer og herrer blandet alle fire på E-MTB.

Din E-MTB skal være standard, det vil sige den må ikke være tunet til at køre over 26 km/t. Vi har etableret en Ladestand hos Specialized – husk din egen lader, gerne med navn på. Kører du på Specialized, så har de lader til din cykel.