Startnummer • Rygnummer  • Chip

Startnummer og mad-armbånd kan afhentes på Vandrehjemmet fredag fra kl. 16.00 – 20.00 samt lørdag fra kl. 6.30. Tidtagningshippen er monteret i det startnummer som du har siddende foran på din cykel. Husk at flytte startnummeret hvis du skifter cykel mellem runderne.
Rygnummer: Vi ønsker at alle deltagere kan se hvilken klasse forankørende rytter tilhører. Manglende rygnummer medfører påtale og hvis det ikke efterleves øjeblikkeligt, vil rytteren / holdet blive diskvalificeret.
Solo-rytter: Som solorytter har du visse fordele ved 12TIMER I JYLLAND. Ved cykelvask og i madteltet kan du altid træde ind foran løbets øvrige deltagere, sagt med andre ord, så har du lov til at springe en eventuel kø over.
I forbindelse med skifteområdet vil vi opstille en tavle. På denne tavle vil vi flere gange i løbet af dagen opliste de 5 forreste ryttere i solo m/k. Dette således at du som konkurrence-indstillet solorytter kan holde øje med dine konkurrenter fra sporet.
Tidtagning: Vi benytter chip-tidtagning fra Sportstiming.dk Løbende resultatformidling på opstillede pc’er + sms-service. HUSK at opgive mobilnummer, ved tilmelding, hvorpå dit hold ønsker sms-tid-service (alle tider lander på samme mobilnummer for hvert hold). Mobilnummer kan ikke ændres på løbsdagen!!! Ændringer af holdnavn eller rytter-navne skal du selv foretage via det login du modtager når du tilmelder hos Sportstiming.dk

Forplejning

 

TOP FORPLEJNING – SPIS HVAD DU KAN!

 

Inkluderet i startgebyret til 12timer i Jylland får alle deltagere et mad-armbånd som kan benyttes om lørdagen fra kl 10.30. Madarmbåndet SKAL være FAST monteret på din arm før du kan hente mad. Du kan ikke få erstattet dit madarmbånd gratis hvis du mister det.

 

GRATIS KAFFE hele dagen.
Madteltet lukker lørdag kl. 21.00.
Hele lørdagen er der fri sportsdrik, frugt og kaffe til alle deltagere.

Derudover kan der købes pastasalat, grillpølser, fadøl og sodavand
Fredag
16.00 : Åben på EXPO-pladsen for salg af pølser, øl og vand
18.00 – 20.00 : Salg af “Rytter aftensmad” på expo pladsen og på Vandrehjemmeta
Lørdag
06.30 : Morgenmad kan købes af alle, bestående af brød, pålæg, gryn osv. Pris 50,00 pr person
(morgenmad er ikke inkluderet i dit armbånd og afregnes direkte i madteltet. Bor du på vandrehjemmet, er morgenmaden inkluderet i dit værelse)
10.00:  Wienerbrød og kaffe til alle deltagere
10.30 : Madteltet er klar med kolde og varme retter:
lyst køb fra grillen, pastasalater, sandwich, brød og dressing. (udleveres kun til ryttere med madarmbånd)

MTB
Service

Det vil under løbet være muligt at få din mountainbike justeret og repareret af SRAM service team. Du betaler kun for reservedele. Der kan være kø. Soloryttere kan lørdag springe køen over. Sørg nu for at starte 12timer i Jylland på en nyserviceret cykel, det skylder du dit team

Bike
Wash

Muc-off vaskestand – Du har mulighed for at vaske din cykel på Muc off vaskepladsen, så den altid spiller og ser lækker ud. Det er gratis for alle deltagere at vaske deres cykler. Er der kø ved vaskepladsen har du max 1,5 min til at vaske din cykel. Soloryttere må gå foran køen – vis venligst hensyn.

Omklædning
og Bad

Der er mulighed for omklædning og bad på Idrætshøjskolen, som er 200 meter fra EXPO, hvor der også er parkering. Din MTB kan“bades” på Vandrehjemmet i Muc-Off bike wash.

Regler

Det hold eller den deltager, som fuldfører flest omgange inden 12 timer, vinder klassen. Kun fuldførte omgange inden kl.20.00 (19.00 for ungdom) tæller med i slutresultatet. Er man på omgangshøjde med et andet hold eller anden rytter efter 12 timer, er det den rytter eller det hold der har fuldført, kørte omgange hurtigst, der vinder.
Skiftetider under 3 sek. vil AUTOMATISK blive straffet med fratræk af en hel runde i holdets samlede antal runder. Tidligere deltagere kender til nødvendigheden af den regel. Vil bliver forklaret under instruktionen lørdag kl. 07.45.
E-MTB Powered by Specialized
Som noget nyt i 2019 tester vi muligheden for en E-MTB klasse. Deltagerne på E-MTB cykler vil deltage i løbet på lige vilkår som resten af feltet, men være inddelt i deres helt egen klasse.
Der vil kun være en klasse som er 4 personers E-MTB MIX, det vil sige damer og herre blandet alle 4 på E-MTB.
Din E-MTB skal være standart, det vil sige den må ikke være tunet til at køre over 26 km/t
Vi har etableret en Lade stand hos Specialized – Husk din egen lader, gerne med navn på, køre du på Specialized så har de lader til din cykel.
Ruten
Vores mål er en rute på max 10-12 km. Vi vil igen forsøge at bygge en rute der tilgodeser flest muligt. Der vil være et godt mix af afvekslende sektioner med brede og smalle stier.
Ruten bliver først frigivet sent fredag den 9. august. kl. 19.00 Ingen officiel rutefremvisning. Ruten er markeret med flag, minebånd og pile.
Væskedepoter: Der vil være vand, frugt og energidrik i målområdet. Væskedepotet er IKKE en del af ruten, så du skal tanke op FØR du køre ud på ruten. Til soloryttere vil der i forbindelse med målområdet være opstillet borde til privat forplejning.
Disse er placeret kort efter udkørsel på ny runde. Her kan eventuelle SOLO-hjælpere også foretage udleveringer af proviant til den enkle kører og service i begrænset omfang.
Affald: Smid ikke affald i skoven. Affald SKAL bringes retur til start og mål hvor det deponeres i skraldespandene.